De 11 bedste teatre i Berlin tæller en række teatre i verdensklasse over hele byen, der sætter fokus på kultur og scenekunst. Den tyske hovedstad byder på et imponerende udvalg af underholdning med alt fra historiske operahuse til intime teatre, der blandt andet iscenesætter varietéshows.
Kunne du tænke dig at opleve en Broadway-musical på tyske brædder, lytte til klassiske værker af Wagner eller lade dig fascinere af akrobatiske kunstnere? Uanset hvad hersker der ingen tvivl om, at sang, dans og medrivende forestillinger er i centrum her. Så hvis du planlægger en aften i teatret, findes der masser af muligheder i Berlin.
Spektakulære forestillinger i spektakulære omgivelser
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Friedrichstadt-Palast Berlin er kendt for sine prangende forestillinger i Las Vegas-stil. Teaterscenen har til huse i Mitte-distriktet og er blandt de største af sin slags i Europa. Stedet trækker tråde til Grosses Schauspielhaus, som havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet til helt op gennem 1920’erne. Teatret fik sit nye navn efter anden verdenskrig og hører i dag til i en ny bygning fra 1980’erne. Programmet har gennem tiden budt på internationale kunstnere som for eksempel Ella Fitzgerald.
Teatrets ånd holdes i live i Friedrichstadt-Palast med den spektakulære revytradition. Her har der for eksempel været spillet ARISE Grand-showet med over 100 kunstnere, glamourøse kostumer og kulisser, opsigtsvækkende musik, dans og akrobatik.
Dirección: Friedrichstrasse 107, 10117 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 23262326
Friedrichstadt-Palast
En farverig verden af musicals med mere i Berlin
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Theater des Westens spreder glæde med dristige musicals og dynamiske forestillinger. Teatret åbnede sine døre i en smuk bygning fra kejser Wilhelms tid på Kantstrasse i Charlottenburg helt tilbage i 1895, hvor besøgende kunne opleve skuespil og operetter. I senere tid har teatret også budt internationale hovednavne som Josephine Baker og Marlene Dietrich velkomne. Efter anden verdenskrig kom musicals i fokus.
Theater des Westens har ikke svært ved at leve op til sit slogan “Hjertegribende og mindeværdigt” med en kalender, der er fyldt til randen med shows af høj kaliber. En vellykket aften starter med et glas i den elegante foyer efterfulgt af tysksprogede versioner af Broadway-shows som “My Fair Lady”, “Les Cage Aux Folles” og “Les Miserables”.
Dirección: Kantstrasse 12, 10623 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 180 5 4444
Theater des Westens
Besøg en vigtig kulturinstitution med forskelligartet underholdning
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Admiralspalast er et af de bedste teatre i Berlin og byder på forskellige forestillinger med alt lige fra musicals og koncerter til dans, komedie med mere i den luksuriøse store sal, som har 1.756 siddepladser. Siden åbningen i 1910 på Friedrichstrasse i Mitte-distriktet har dette pulserende mødested haft fremragende scenekunst på programmet.
Admiralspalast fortsætter med at ære denne tradition, som har stået på i over et århundrede. Selvom programmet aldrig er det samme, har man det seneste år blandt andet kunnet opleve “The Phantom of the Opera”, “Cats” og “Svanesøen” samt musikalske optrædener af kendte kunstnere som Linkin Park, Lykke Li og Phil Collins, for bare at nævne nogle få. Kulturinstitutionen gemmer selvfølgelig også på et par barområder, hvor du kan nyde en cocktail før showet og i pausen.
Dirección: Friedrichstrasse 101, 10117 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 22507000
Admiralspalast
Oplev talentfulde kunstnere i et af de mest populære operahuse
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Deutsche Oper Berlin er et af de bedste teatre i byen med innovative forestillinger og klassiske værker. Operahuset blev genåbnet i 1961 i en ny bygning, der erstattede det oprindelige Opernhaus fra 1912, som blev ødelagt under krigen. Den dag i dag er Deutsche Oper Berlin fortsat et pulserende mødested i Charlottenburg-distriktet, hvor unikke operaforestillinger og det fremragende symfoniorkester har nemt ved at tiltrække sig et stort publikum.
Hver sæson byder på spændende muligheder for at nyde scenekunsten. Med den kunstneriske leder Dietmar Schwarz i spidsen iscenesætter teatret populære værker for alle aldre, lige fra Mozarts “Tryllefløjten” til Richard Wagners “Tristan og Isolde”. Kunstnerforedrag, kulturfestivaler og andre begivenheder sætter prikken over i’et på det mangfoldige program.
Dirección: Bismarckstrasse 110, 10625 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 34384343
Deutsche Oper Berlin
Nyd et klassisk og romantisk repertoire i dette højt elskede operahus
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Staatsoper Unter den Linden trækker tråde 250 år tilbage i tiden. Teatergængere i dag kan opleve moderne opsætninger af klassiske forestillinger, der spænder over opera, klassisk musik, ballet og børnekoncerter. I løbet af århundrederne har Staatsoper Unter den Linden altid været forbundet med nogle af de bedste musikalske komponister og dirigenter, herunder Giacomo Meyerbeer, Felix Mendelssohn Bartholdy og Richard Strauss.
Dette smukke operahus ligger på den historiske Bebelplatz-plads i Mitte-distriktet. Bygningen, som blev bygget under Frederik den Store, blev ødelagt første gang af en brand i 1843 og igen under anden verdenskrig, men er sidenhen blevet rekonstrueret.
Dirección: Unter den Linden 7, 10117 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 20354555
Staatsoper Unter den Linden
En spændende ekstravaganza af moderne musik og akrobatiske bedrifter
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Wintergarten Berlin, der også er kendt under navnet Wintergarten Varieté, tiltrækker besøgende med farverige, drømmende og sensationelle shows. Dette teater, som oprindeligt åbnede på Hotel Central i 1887, ligger i dag i Mitte-distriktet og kombinerer med succes iøjnefaldende teaterstykker, akrobatik, dans og livemusik til glæde for publikum aften efter aften.
Wintergarten Berlin har et finurligt og varmt interiør, der sætter de ideelle rammer for gæster, som ønsker at nyde en hyggelig middag og et af deres varietéshows eller andre sensationelle forestillinger. Programmet, som selvfølgelig kan ændre sig, har tidligere inkluderet den glamourøse 1920’er-inspirerede forestilling “Golden Years”, “Woodstock Variety Show” og masser af dans i “Flying Dreams”. Hvis du kunne tænke dig et kig bag kulisserne, tilbyder Wintergarten Berlin desuden rundvisninger.
Dirección: Potsdamer Str. 96, 10785 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 588433
Wintergarten Berlin
En destination for mangfoldige og underholdende forestillinger
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Komödie am Kurfürstendamm har en række forskellige forestillinger på programmet, som omfatter alt fra klassikere til mere nutidige og humoristiske stykker. Teatret har ligget flere forskellige steder, da den oprindelige bygning på Kurfürstendamm er blevet revet ned under stor bevågenhed.
Komödie am Kurfürstendamm er mest kendt for sine humoristiske forestillinger, men har også stået bag iscenesættelser af populære stykker som “De 39 trin”, “Hvem er bange for Virginia Woolf?” og “Mordet i Orientekspressen”.
Teléfono: +49 30 88591188
Komödie am Kurfürstendamm
Hvor nutidens verden indtager scenen
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Berliner Ensemble kan prale af 125 års fremragende præstationer på scenen. Det nuværende teater hed oprindeligt Theater am Schiffbauerdamm og blev grundlagt i 1892, men i 1954 begyndte skuespillerinden Helen Weigel og hendes mand, dramatikeren Bertolt Brecht, at tage det i en ny retning, og teatret flyttede til Mitte.
Berliner Ensemble formår stadig at indkapsle den kunstneriske ånd med sit tankevækkende program. Teatret har gennem årene tilbudt mange forskellige forestillinger med alt fra Molières “Don Juan” og Shakespeares “Coriolanus” til den nyere “Omstigning til Paradis’” af Tennessee Williams, som taler til den nye generation af teatergængere.
Dirección: Bertolt-Brecht-Platz 1, 10117 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 28408155
Berliner Ensemble
Klassiske og nutidige forestillinger i historiske rammer
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Deutsches Theater Berlin er en anerkendt institution, der iscenesætter værker af store forfattere som William Shakespeare, Anton Tjekhov og Jean-Paul Sartre samt mere nutidige værker, herunder verdenspremierer. Publikum kan nyde forestillinger i tre forskellige sale i Deutsches Theater: Den originale hovedscene, den mere intime Kammerspiele, der blev etableret af Max Reinhardt i 1906, og Box med 80 siddepladser i foyeren.
Den påfaldende teaterbygning på Schumannstrasse i Mitte-distriktet, der blev etableret i 1850 under Frederik Wilhelm 4. af Preussen, er et smukt syn med sin majestætiske klassiske facade. Deutsches Theater Berlin er mindst lige så elegant indenfor.
Dirección: Schumannstrasse 13A, 10117 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 284410
Deutsches Theater Berlin
Hjemsted for Berlins symfoniorkester
Categorías: Ambiente nocturno
At høre det berømte symfoniorkester Berliner Philharmonikerne hos Berliner Philharmonie er en af de bedste kulturoplevelser i Berlin for klassisk musikkyndige. Kom tidligt for at påskønne Hans Scharouns excentrisk designede koncertsal, der har form som en slags stor asymmetrisk top.
Dirección: Herbert-von-Karajan-Strasse 1, 10785 Berlin, Tyskland
Berliner Philharmonie
Find ud af, hvem der står bag de kriminelt mystiske forestillinger
Categorías: Parejas, Ambiente nocturno
Berlin Kriminal Teater tiltrækker folk med fængslende shows, der får nakkehårene til at rejse sig. Teatret blev grundlagt af instruktør Wolfgang Rumpf og dramaturg Wolfgang Seppelt i Friedrichshain-distriktet og har fokus på klassiske teaterforestillinger primært i krimi- og mystikgenrerne.
I årenes løb har Berlin Kriminal Teater leveret spændende underholdning gennem berømte værker af folk som Sir Conan Doyle og Agatha Christie. Uanset om du overværer stykker som “Døden på Nilen”, “Is på”, “Passager 23” eller andet , kan du ikke undgå at finde din indre detektiv frem.
Dirección: Palisadenstrasse 48, 10243 Berlin, Tyskland
Teléfono: +49 30 47997488
Berliner Kriminal Theater
En este artículo se incluyen las opiniones del equipo editorial de Go Guides. Los autores de este tipo de artículos reciben una compensación por parte de Hoteles.com, que puede abarcar desde viajes hasta cualquier otro tipo de costes.