En dejlig ferielejlighed, centralt beliggende på torvet i Faaborg og med gratis parkering i gården. Lejligheden var stor og lys, og den var fint indrettet med spisebord og et udmærket sofaarrangement. Sengen var god. Tekøkkenet var også fint, og der var køleskab med bl.a. en lille fryser, to kogeplader, vandkoger, kaffemaskine, miniovn og mikroovn. Vi lavede morgen- og aftensmad, og det rakte til vores behov, men det ville have været rart, hvis der havde været en ordentlig skærekniv, en dåseåbner og låg til begge gryder. Vi klarede os dog fint uden. Værten var sød og meget imødekommende, og jeg er ret sikker på, man bare skal sige til, hvis der er noget, man mangler. Absolut et sted vi gerne vil bo igen, når vi er i Faaborg.