På plussiden var det utroligt sødt og hjælpsomt personale i receptionen både mht. seværdigheder, bus, transfer, billeje, osv. Hotellets beliggende er tæt på stranden, og der er Spar og andre indkøbsmuligheder tæt på. Værelset var fint og rent da vi kom og det var dejligt at der var et lille køkken. Vi havde pooludsigt og nød balkonen. Og poolområdet var godt, selvom vandet i poolen var ret koldt (september).
På minussiden var der virkelig meget larm fra kl 20-23 fra eget hotel (underholdning med musik) og fra de to nærliggende hoteller HVER aften (vi var der 1 uge). Det var nærmest umuligt at få puttet børn i den larm. Derudover manglede der mørklægningsgardiner til soveværelset, rengøringen skiftede kun håndklæder, så vi manglede støvsugning allerede få dage efter ankomst,i køkkenet var der ikke opvaskebørste, sæbe eller viskestykke, så det måtte vi selv ud og købe. Og så er hotellet at ældre dato og virkede lidt slidt.
Alt i alt et OK hotel til prisen, men vil ikke anbefale det med små/mindre børn der skal puttes tidligt pga. larmen.