Lejligheden har et godt udgangspunkt med gode kvadratmeter, men desværre fremstod den hverken velholdt eller indbydende.
Allerede ved ankomst blev jeg mødt af en indelukket lugt, som gav indtryk af, at lejligheden ikke havde været brugt eller luftet ud i længere tid. Samtidig bar den tydeligt præg af manglende vedligeholdelse. Entréens vægge var fyldt med ridser, mærker og snavs, og flere steder virkede lejligheden generelt slidt.
Badeværelset var funktionelt, men den kolde belysning gjorde rummet upersonligt, og spejlet var monteret så højt, at jeg som er 160 cm høj kun lige kunne se mig selv fra kravebenet og op.
Det mest skuffende var dog oplevelsen af lejlighedens lugt og renlighed. Der var huller i sengetøjet, og både sengetøj og håndklæder havde taget lugten fra lejligheden til sig. Selvom tekstilerne formentlig var vasket, gav de ikke den friske og rene fornemmelse, man forventer.
Køkkenet fungerede fint, men emhættens filter trængte tydeligt til en grundig rengøring.
Lejligheden har masser af potentiale, da den rummer gode kvadratmeter og en perfekt beliggenhed. Så med en grundig opfriskning, bedre vedligeholdelse, større fokus på rengøring og en mere gennemtænkt indretning kunne den blive et sted, jeg gerne ville vende tilbage til. Lige nu lever den desværre ikke op til den standard, som jeg mener, at et lejlighedshotel bør tilbyde.