Vi var afsted som familie 2 voksne og 2 børn (3 og 5 år) i 7 dage i juli, men forlængede med en ekstra dag, da vi havde det rigtig godt på Hotel Dorfer. Der var rigtig venlig service og vi var imponerede over, hvor lækker maden var. Aftensmad (inkluderet) bestod af en salatbuffet, dagens suppe 3 slags hovedretter typisk, kød, fisk eller vegetar og dagens dessert eller is. Morgenmaden var også lækker, og det var muligt at købe frokost retter til meget fair pris.
Beliggenheden er rigtig fin 10 min fra Alpendorf - Geisterberg, hvor der masser af legerum for børn, og indenfor en time fra flere andre bjerge, isgrotter, zell am see, Salzburg mv. altså masser at give sig til.
Værelserne var store og i god stand og blev daglig rengjort.
Poolen var ok, og god plads selv da der var flest menesker. Der var desuden kaniner og geder man kunne klappe, samt en lille legeplads og trampolin.
Eneste negative var at der manglede mere indendørs legeområde, hvis vejret er dårligt og så var det trælst når folk røg nedenfor lejligheden så røgen blæste ind på værelset.
Stor anbefaling af Hotel Dorfer herfra og burde være et 4 stjerners hotel.