Vi ankom til Trapani klokken 01:00 om natten og stod af lufthavnsbussen ved havnen. At finde hotellet var ikke noget problem, og indehaveren havde tilbudt at vendte på os ved døren ved vores ankomst. Beliggenheden var rigtigt god, da hotellet ligger i et område uden voldsom trafik (så der er stille om natten), men lige ved siden af en havnepromenade (med restaurant og isbutik med MEGET lækker is), hvor der er masser af lokalt liv om aftenen. Hotellet er meget rent og fint. Det værelse, vi boede på, var ret stort - på trods af, at vi var tre af sted, hvilket krævede en ekstra opredning. Jeg havde læst i kommentarene herinde, at det ikke var sikkert, man fik sit eget badeværelse, men så vidt jeg kunne se, havde hvert værelse sit eget badeværelse. Ved to af værelserne skulle man dog gå et par meter (og ikke mere!) på gangen for at komme hen til det. Jeg så to badeværelser, og de var begge flotte og ret nye. Vores værelse havde balkon ud mod bjerget hvorpå Erice ligger, så udsigten var helt i top! Hende, der har stedet er meget flink, og selvom hun ikke snakker så meget engelsk, går hun langt med fagter og tegnesprog, for at få gæsterne til at forstå. Vi oplevede ingen væsentlige problemer pga. sprogbarrieren. Ved vores ankomst gav hun os brochurer om området på engelsk og forklarede os, hvor bussen gik fra osv. Morgenmaden var meget god, men var forskellig alle tre morgener, vi var der. Vi fik lov først at tjekke ud omkring klokken 12, selvom der stod klokken 10 på hjemmesiden.