Vi blev budt velkommen og vist rundt. Vores værelse var stort og lyst med komfortable senge, lænestole, fjernsyn med mange kanaler. Det bedste ved opholdet viste sig at være morgenmaden, der blev serveret i haven. Friskbagte boller, hjemmelavet saft og syltetøj, æg fra egne høns, bær fra haven, pandekager, hjemmebagt muffin mm. Opholdet overgik vores forventninger med længder!