Overordnet en god oplevelse, dog med et par enkelte mangler.
Værelset var rent og pænt og sengen var god. Dynerne derimod var virkelig elendige, store klumper af fyld i enderne men intet i resten af dynen.
Fint badeværelse, men vi savnede en bademåtte og en lille affaldsspand med låg i stedet for hygiejne pose på væggen.
Morgenmaden var virkelig fin, og der blev fyldt op så snart der manglede noget, dog virkede det som om der ikke var personale nok til også at rydde af bordene, og begge morgener måtte vi selv gøre det for at få en plads.
Beliggenheden var helt perfekt, super centralt i forhold til stationen og man ku gå til det meste i byen. Trods den centrale beliggenhed var der meget fredeligt og roligt.